Seneste nyt

AjourCare 15 år!
1. oktober 2021

AjourCare 15 år!

TILLYKKE TIL OS I AJOURCARE Det hele startede i den sydlige del af Region Sjælland, hvor succesen satte sine rødder. Den 1. oktober 2006 etablerede Ida Paridon virksomheden Vipvikar, som i dag eksisterer under navnet AjourCare. Vipvikar forsynede Regionen med sundhedsfagligt uddannet personale til sygehuse og kommunal pleje. Familien Paridon havde store ambitioner for vækst. I 2010 udvidede Ida forretningen sammen med sin svoger Flemming Paridon Brüggemann, og virksomheden fik aftaler i stand inden for blandt andet respiratorisk overvågning i eget hjem. Mange regionale og kommunale aftaler er kommet i stand siden, og den stadigt familieejede virksomhed udgør i dag over 700 medarbejdere inkl. den nyetablerede hjemmepleje Privat Omsorg. Vi skaber fortsat vækst med en skalerbar forretningsmodel, og ambitionerne er ikke blevet mindre. Vi repræsenterer i dag en række muligheder og udfordringer, som alle kræver handlekraft, nytænkning og vedholdenhed. Vi glæder os alle til 15 år mere i en spændende forretning med stort potentiale.
Tak for besøget Team Rynkeby Øresund
25. juni 2021

Tak for besøget Team Rynkeby Øresund

Tak for besøget Team Rynkeby Øresund Dagen bød på morgenmad og hyggeligt samvær hos os i AjourCare, før holdet drog ud på en meget varm 180 kilometers cykeltur i det danske sommerland. Vi er stolte af at støtte jeres gode arbejde for Børnecancerfonden
5. marts 2021

AjourCare vinder udbud i Region Sjælland (Se mere her)

Vi har sikret vores fortsatte levering af ufaglærte respiratoriske hjælper-teams i Region Sjælland. Det er en meget glædelig nyhed for alle parter, at Region Sjælland har vægtet vores kvalitet og konkurrencedygtige pris højt. Covid-19 har udfordret os særligt det sidste års tid. Nu ser vi fremad mod lysere tider, da alle respiratoriske hjælpere vil blive vaccineret indenfor nærmeste fremtid.
VIGTIG information om Covid19 vaccination
8. januar 2021

VIGTIG information om Covid19 vaccination

AjourCare arbejder på at sikre, at alle hjælpere kan modtage vaccination, da arbejdet indebærer tæt kontakt med og behandling af Brugere i højrisikogruppen. I den forbindelse udarbejder AjourCare en liste med alle aktive fastansatte hjælpere, der kan sendes til Regionen, for at fremskynde processen for at få invitation til en vaccination. Alle hjælpere har accepteret en samtykkeerklæring ifm. deres ansættelse, der muliggør at AjourCare kan udarbejde denne liste med det samme. Dog bedes man skrive til TPB@AjourCare.dk, såfremt man ikke ønsker at stå på listen over hjælpere der skal have en vaccine snarest muligt. Det vil ikke få ansættelsesmæssige konsekvenser, hvis man ikke ønsker at modtage vaccinen, men AjourCare opfordrer på det kraftigste alle hjælpere til at få den af hensyn til Brugeren, kollegaer, egen familie og samfundet generelt. Venlig hilsen Thomas Brüggemann Kvalitets- og Udviklingschef AjourCare
Godt nytår
29. december 2020

Godt nytår

AjourCare vil gerne ønske alle vores Brugere, kunder, Vikarer, Hjælpere og Samarbejdspartnere et godt og lykkebringende nytår Vi ser frem til et år sammen med jer, med en tid uden Coronaudfordringer, og hvor vi kan fortsætte med at udvikle AjourCare sammen.
Vi er igen i år Guldsponsor for Team Rynkeby
4. december 2020

Vi er igen i år Guldsponsor for Team Rynkeby

Siden 2017 har AjourCare været en fast støtte og guldsponsor for holdet. Administrerende direktør Rune Stopa Paridon fra AjourCare, om hvorfor de støtter det vigtige formål: ”Fantastisk at medvirke til at give støtte til Team Rynkeby og alt det de står for. Samtidig fortsætter vi i den ånd vores tidligere direktør, som vi desværre mistede til cancer sidste år, der sammen med AjourCare-familien , har ønsket at give til dem der trænger mest.”
12. marts 2020

Information og forholdsregler i forbindelse med Coronavirusudbruddet for patienter tilknyttet RCØ

Seneste opdatering om forholdsregler i forbindelse med Corona fra RCØ - 12. marts kl. 11.45
12. marts 2020

AjourCare tager konsekvensen af regeringens udmeldinger omkring Coronavirus

For at begrænse Coronasmitte har AjourCare valgt at aflyse al ikke strengt nødvendig mødeaktivitet.
1. februar 2020

Velkommen til 15 Brugere

AjourCare byder i dag velkommen til 15 Brugere, deres pårørende og ca. 100 respirationshjælpere
13. september 2019

Region H vælger AjourCare som eneleverandør af faglærte respiratoriske ordninger

I de sidste 3 år har Region Hovedstaden haft deres eget interne respirationsbureau – RHR, til håndtering af nogle af de faglærte ordninger, der er i Region H. Regionsrådet har nu vurderet at de vil få en bedre samlet løsning, ved at flytte disse ordninger til AjourCare.