VIL DU VÆRE VIKAR?

Som vikar hos AjourCare er du ikke blot et nummer i rækken. Vi kender dig, da vi er et fast team af vikarkonsulenter, som tager telefonen, når du ringer.

Vi har gjort det let for dig at ansøge som vikar hos os. Igennem mange år har vi erfaret, at din første vagt er afgørende for, om du vil fungere hos vores kunder. Vi tjekker, at dine uddannelsespapirer og evt. autorisation er gældende og uden anmærkninger, inden vi bestiller straffe og børneattest. Når den del er på plads, kan du se dine vagter i vores app. Vi vurderer dig på baggrund af din første vagt, hvor vi foretager vi en evaluering sammen med dig og vores kunde.

  • Du er uddannet indenfor sundhedssektoren og er i besiddelse af uddannelsesbevis og/eller autorisation.
  • Du møder udhvilet og omklædt på vagten.
  • Du kan hurtigt sætte dig ind i nye arbejdsopgaver.
  • Du er positiv og imødekommende samt en professionel repræsentant for AjourCare.

Find svar på ofte stillede spørgsmål.

Hvor kan jeg få vagter?

Vi har vagter i hjemmepleje og på sygehuse stort set over hele Sjælland.

Hvor tit bliver der udbetalt løn?

Der bliver udbetalt løn hver 14. dag.

Udbetalingen sker fredag i ulige uger. Og det vil være for vagter der er taget i den forrige lige og ulige uge. Eks. lønudbetaling i uge 5, vil være løn for vagter taget i uge 3 og 4.

Hvilke brancheforeninger og fagforeninger arbejder I med?

Vi er medlem af vikarbrancheforeningen, Dansk Erhverv.

Vi lønner efter overenskomster indgået med FOA, DSR i samarbejde med ovenstående organisationer.

Får jeg pension som vikar?

Ja det gør du , også selv om  du er sygeplejestuderende (disse er normalt ikke omfattet af pension i henhold til overenskomsten mellem DSR og Vikarbrancheforeningen.)

2024 får man som vikar 9 procent i pension. Heraf udgør dit eget bidrag 1 % og Vores bidrag 8%.

Hvor meget får jeg i løn?

Det kommer helt an på hvilken uddannelse du har, derfor er det en god ide at kontakte os og få lige præcis din timeløn oplyst.

Hvis vagten er bestilt som en SSH vagt og jeg er SSA, hvordan bliver jeg så lønnet?

Loven siger at du altid skal lønnes efter højeste uddannelse, hvis du arbejder inden for dit felt, dvs. at selv om du er sygeplejerske, men vælger at tage en vagt i hjemmeplejen hvor der er bestilt en SSH eller en SSA, så skal du altid lønnes som sygeplejerske.

Det samme gør sig gældende hvis man et sted, blot har bestilt en ufaglært hjælper, så skal du altid lønnes efter din højeste uddannelse (altså eks som SSH/SSA/SPL og så videre.)

Får jeg kørepenge?

Ja, det gør du efter, statens takster, men kun op til max. 100 km. Har du længere end dette, så skal du trække resten fra på din selvangivelse.

Hvordan bliver jeg vikar?

Du kan søge direkte her.

Når du har udfyldt dit ansøgningsskema, så vil du få en mail, hvori der står hvordan du skal forholde dig.

Når du så har haft en samtale med os, vil vi sende dig en anmodning om samtykke til indhentelse af straffe- og børneattest i din e-boks.

Og det er vigtigt at du godkender BEGGE attester, da du ikke kan få tilbudt vagter før vi har dem begge.

Kan jeg leve af at være vikar?

Der er desværre aldrig garantier, når man er vikar, det der er vigtigt er at forstå at man nok kan have svært ved at leve af det, hvis man tænker at man kun vil have dagvagter og kun vil arbejde man- tirs-ons-tors. Og så holde fri fast fre-lør-søn. Så kan det være lidt svært fordi man så er meget tvunget til at der kommer præcis vagter ind disse dage, eller hvis man sige jeg vil ikke køre mere end 10 km for at komme på arbejde og så videre.

Men hvis man er fleksibel og omstillingsparat, så vil vi sige at så er der en god grobund for at kunne leve af at være vikar, man skal dog også være parat til at have is i maven i de perioder hvor der kan være lidt stille. Her er det en god ide, hvis man sørger for altid i de gode tider, at lægge lidt penge til side, så man ikke får ondt i maven eller økonomien, når der som det er helt normalt kan være lidt nedgang i vagter.

HVAD KAN VI HJÆLPE DIG MED?

Vi er altid klar med svar, uanset om du vil vide mere om vores hjemmepleje, vikarservice eller dine karrieremuligheder i AjourCare.